onsdag den 3. oktober 2012

Klamt og rasende Bigband!

Vi er meget beærede over, at Aarhus Jazz Orchestra (tidligere kendt som Klüvers Big Band) har valgt at arrangere to af vores sange for et bigband: "Det klammeste jeg ved" og "Jeg er så gal nu". Sangene skal i første omgang bruges til en stor, nordjysk korevent.


Flere hundrede børn og voksne mødes i en fælles optræden med numre af bl.a. Sting, Earth, Wind and Fire - og altså FidusJuice. Gregers Løvendahl Mogstad er den fabelagtige solist, der skal løfte taget i Frederikshavn d. 24.11. 12.

Kærestesangen "Det klammeste jeg ved" vandt titlen som Årets Danske Børnesang 2011. "Jeg er så gal nu" er en rygende, powerful gospelsang fra vores nye materiale "Eventyrlige Rødder".

Vi glæder os til at høre sangene for fulde trut!