tirsdag den 15. september 2015

FidusJuice indtager Jazzy Days igen

Så er chancen her endelig igen for de mange, der gik forgæves til FidusJuices udsolgte arrangement i Tversted sidste år.Og aner du ikke, hvad vi snakker om, skal du spidse ører nu, for der er selvfølgelig også plads til alle jer andre.

Onsdag d. 14. oktober kl. 14.00 inviterer Jazzy Days til Nordjyllands bedste efterårsferiearrangement for musikalske familier.

Spring ind i et par sjove, kreative timer. Vi starter med at bygge instrumenter af genbrugsmaterialer. Bagefter skal du opleve en sej jazzkvartet og selv være en del af koncerten, hvor du kan høre sjove historier, synge, klappe og danse med. Og spille på dit nye skraldeinstrument.

Du kan høre sange om en død kat, en klam pige, en sød hundehvalp og en skør onkel. Sjove, triste, vilde og stille sange - om alt det, der skrumler i en barnemave.



Jazzy Days har i år valgt at flytte arrangementet til Klitgården, hvor der er plads til flere fjollede børn og deres forældre. Workshop og koncert henvender sig især til de 5-10-årige, men små og store søskende, bedsteforældre og forældre må selvfølgelig også lege med!

Billetter koster 45,- kr. og købes via billetnet (LINK)